Havets symfoni

02 apr 2019

Der er ikke noget, der er mere smukt og meditativt end at sidde og kigge ud over havet. Den gyngende bevægelse, som bølgerne har, er noget nær hypnotisk, hvis man lader sig vugge med den rytme, som bølgerne har. Tilbage og frem. Ud mod havet og ind mod kysten. Udover det visuelle ved havet, så er det også lyden, der følger med, som har en ren og skær meditativ klang. Det er beroligende at sidde og lytte på, at bølgerne slår ind over kysten. Uanset om det er havblik, eller om det er vinden, der suser og bølgerne går højt.
Udover selve havet og vinden, ja så er der jo også andre lyde ved havet. Jeg tænker her på fuglene. De fleste steder er det nok mågerne, man kan høre, og hvor disse kan være irriterende med deres ‘skrappende’ skrig, når man hører dem i byerne, så synes jeg, det forholder sig anderledes ved havet. Her akkompagnerer de faktisk naturens og havets lyde, og det går således op i en højere enhed.

Relateret læsning