Tak for et veloverstået Ulandsløb 2011
… tak fordi du støttede Ulandsløbet 2011 og løb i den gode sags tjeneste. Hele 454 tilmeldte sig Ulandsløbet 2011, hvilket tilsammen med sponsorer og donationer giver et overskud på over 50.000 kroner. Dette giver IMCC-Masanga projektet mulighed for at køre deres nye out-reachprogram et helt år og samtidig hjælpe endnu flere underernærede børn.
For de næsten 47.000 kroner fra Ulandsløbet 2010 kunne vi købe en ultralydsmaskine til klinikkerne i Nairobis store slum. Ultralydsmaskinen er mobil og kan således transporteres rundt mellem de forskellige klinikker. Med det nye udstyr har klinikkerne nu mulighed for at tage imod komplicerede graviditeter og redde de kvinder, der ellers ville have født derhjemme under risikofyldte omstændigheder.
Formålet med Ulandsløbet
Med et deltagergebyr på 100 kr støtter du et godt formål. Ulandsløbet bygger udelukkende på frivilligt arbejde og sponsorater, altså går dine 100 kr. direkte til et velgørende formål. Derudover gør du dig selv en god tjeneste i sundhedens tegn, ved at vælge at løbe eller gå 5 km eller 10 km. Se ruten her På selve løbsdagen vil der være livemusik, mulighed for at købe forfriskninger, informationsstande samt aktiviteter for børn. De første 100 tilmeldte har mulighed for en gratis t-shirt, og der vil være goodiebags til alle deltagere.
På forhånd tak fordi du er med til at gøre en forskel.

